Da pelsen blev Mors' store arbejdsplads
I årtier blev skindene garvet, skåret og syet i Nykøbing. På det højeste havde fabrikken knap 400 ansatte.
Fra et værksted i København til Limfjorden
Stampe begyndte som et buntmagerværksted i København i 1946. I begyndelsen af 1970'erne er produktionen rykket til Nykøbing Mors, hvor fabrikken lå på N. A. Christensens Vej midt i byens industrikvarter.
Her blev skindene garvet, skåret og syet — hele vejen fra råt skind til færdig pels.
Øen havde præcis det, en pelsfabrik skulle bruge
Det var ikke tilfældigt, at pelsen flyttede til Limfjorden. I slutningen af 1960'erne anlagde Nykøbing et nyt industriområde tæt på byen — på den gamle losseplads ved det, der i dag hedder N. A. Christensens Vej. Her var plads, og her var billige kvadratmeter.
Staten trak i samme retning. Egnsudviklingsstøtten hentede i de år industri til Nordvestjylland, og den gik især efter fabrikker, der kunne skabe arbejdspladser til kvinder. En pelsfabrik var selve eksemplet: syningen er håndværk, der ikke kan sættes på samlebånd, og den kræver mange trænede hænder.
Og råvaren lå lige uden for døren. Danmark var dengang blandt verdens største minkproducenter, og de tætteste koncentrationer af farme lå netop i Nord- og Vestjylland — rundt om Limfjorden. I 1978 kom Sallingsundbroen oven i købet og afløste færgerne, så vejen ud til kunderne blev kortere.
Foto: Claus Bonnerup, Morsø Lokalhistoriske Arkiv (F384). Gengivet med tilladelse.
En af øens største arbejdspladser
Da beskæftigelsen toppede, var der knap 400 mennesker ansat på fabrikken. Pels var dengang en industri på Mors på linje med jernstøberiet og slagteriet, og for mange morsingboer var Stampe den første arbejdsplads.
Særligt syestuen var stor. At sy en pels er håndværk, der ikke kan sættes på samlebånd — hvert skind er forskelligt og skal matches i farve, længde og hårlag.
Da ræven kom til Mors
I foråret 1984 skiftede pelsmoden. Sælskindet var på vej ud, og de langhårede pelse — ræv og vaskebjørn — tog over.
Det betød mere arbejde, ikke mindre: en langhåret pels tager omkring tre gange så lang tid at sy. I maj 1984 søgte Stampe derfor 20-30 nye medarbejdere i en annonce i Morsø Folkeblad.
Mors er stadig adressen
Selve syningen af de store serier foregår i dag hos samarbejdspartnere, men Mors er stadig firmaets hjerte. Hovedsædet, lageret og showroomet ligger på Ringvejen 60 i Nykøbing, og det er herfra pelsene bliver sendt ud i verden.
Skindene køber vi selv på auktion, og buntmageren retter stadig til i hånden.
Læs videre
Historien om Mors er ét kapitel. Her er de andre.
Kilder
Siden bygger på familiens eget arkiv og på offentligt tilgængelige kilder. Alle billeder er Stampes egne, medmindre der står en anden kilde ved billedet.
- Nordjyske: „Engang var det en af øens største arbejdspladser“, 1. januar 2019
- Morsø Folkeblad, 5. maj 1984, refereret i Morsø Lokalhistoriske Arkiv (arkivnr. F384)
- Nordjyske: „Minkaflivning eller ej“, 20. oktober 2020
- Det Centrale Virksomhedsregister: K. V. Stampe & Sønner A/S, CVR 40493719
- Morsø Lokalhistoriske Arkiv: industriarealerne ved N. A. Christensens Vej, april 1966 (B4279)
- Kulturmiljøatlas Mors, Kulturarvsstyrelsen — om industriområdet og egnsudviklingsmidlerne
- Trap Danmark: Morsø Kommune 1970–2007 — om Sallingsundbroen
- Pattedyratlas: minkfarmenes udbredelse i Danmark